lørdag den 21. maj 2016

Der var en, der var to, der var tre...

Så har Valdemar også fået skoldkopper. Dog kun 4-6 stykker, så han kommer heldigvis indtil videre noget nemmere om det end de andre to. Så når man er 7 uger gammel og kun har få skoldkopper, så betyder det jo nok, at han får dem igen senere i livet!

torsdag den 19. maj 2016

Skoldkopper vol 2

Efter 11 dages skoldkopper med Harald blev det lige til en enkelt dag alene for Valdemar og mor inden vi kunne hente Dagmar hjem fra børnehaven, da hun havde fået dem. Desværre lige på den første dag med svømning som trold i børnehaven, som hun så ikke måtte komme med til.
Men selvom de bryder frem så er Dagmar for det meste i godt humør og kan laver fjolleri, når ikke lige det kløer eller hun synes skoldkopper er dumme!
Hun vil rigtig gerne i børnehave og er rigtig ked af hun ikke kommer til bedsteforældredag i morgen, men der er desværre ting man ikke kan styre og nu bliver de heldigvis overstået.

mandag den 9. maj 2016

Skoldkopper

Så kører vi på med 5. dag med skoldkopper. De begyndte at bryde ud på Harald i torsdags og er nu ramt på hele kroppen. Humøret kører en del op og ned, det samme med feberen.
Nu må vi jo så se om Dagmar får en omgang om en 10-20 dage.

Bryllup

Vi var i weekenden til bryllup ved min kusine Anni og Martin. Det var et smukt bryllup, hvor vielsen blev holdt i Rold Skov. Vejret var som bestilt og bøgen sprunget ud, hvilket skabte vidunderlige omgivelser.
Til festen havde jeg fået æren af at styre aftenen ved at være toastmaster :-)
Valdemar var et pragt eksemplar og sørgede for at passe sin sult ind i pauserne og forholde sig ellers i ro.
Vi var rigtig glade for at være en del af dette fantastiske bryllup.