fredag den 24. december 2010

Glædelig jul


Herfra Canada sender vi vores varmeste hilsner hjem til Danmark
og ønsker alle en glædelig jul og håber at I alle er klar til at holde
jule med alt hvad der tilhører.

Hilsen

Helle, Lars, Fetus og Peter

torsdag den 23. december 2010

Nogle af dagligdagens småting

Her er lige lidt fra os i denne travle tid. Der er godt nok gået lidt tid, siden sidste opdatering, men vi har det godt og er færdig med julegaveindkøbene osv.

Nu hvor man smser mere og mere, så er det jo en ganske fin ting, som Bell er kommet på her:

Man smider da et qwerty keyboard på mønttelefonen og så er det bare med at gå igang...bare TDC også kunne tænke så meget ud af boksen!


DODGE Avenger 2.3L osv osv...har nu prøvet den i Canada og kommer aldrig til at se den i Danmark


I denne søde juletid, falder sneen jo så blød og hvid...og havd passer bedre end til denne herlig juleudstyrsbutik, som vi også besøgte i sommers i 25 graders varme...i dag var der -4 grader


...Og der sælges mange forskellige ting i julebutikken!!!!

torsdag den 9. december 2010

Julesne, -lys og -brændeovn

Så har vi også fået lidt sne her i Canada. Det er ikke meget, men det var nu hyggeligt, da sneen begyndte at falde i sidste uge.


Da jeg (Helle) i år pga. graviditet synes cyklen er lidt farlig at bruge (især fordi de canadiske bilister ikke er van til cyklister), så er det i ugens løb blevet til et par gåture frem og tilbage i stedet.
Mandag var jeg så heldig at Lars hentede mig ved bussen og vi kunne sammen gå hjem i snevejret.


Der gik vi forbi dette hus, som rigtig har fået pyntet op til jul. Faktisk var det ikke kun på hegnet ved vejen, men der var også en massere lige udenfor huset, men det er ikke nemt at se på billedet her. Men det lyste rigtigt op.

Der er jo lidt køligt udenfor efter sådan en gåtur, men så er det jo dejligt, at man kan gå hjem og tænde op i kaminen c",)


Der er nemlig en kanal som hele døgnet rundt sender video fra en kamin og julemusik. Så det er så hyggeligt at have den tændt. Så kan hygge sig med musikken og de 'varmende' flammer :)


Når en Pebberkage Bager...

Så har jeg (Helle) været igang med julebag og sidste år afprøvede jeg opskriften fra "Når en Pebberkage Bager" sangen, som er fra "Dyrene i Hakkebakke Skoven" og fandt opskriften god, så den ville jeg da lige bruge igen i år.

Så åben sangen her og hør den, mens du kigger nedaf på billederne. (Ja det var så min oprindelige plan, men der er for tiden problemer med at ligge video på Blogger, så derfor er det ikke muligt at ligge den version op jeg har. Men på YouTube findes den på svensk, den er ikke lige så god, men den kan være substitut indtil video igen virker.)



"Når en Pebberkage Bager, bager Pebberkage bager. Ta'r han først en mægtig gryde og 1kg smør omtrent...



...og hvis gryden ikke vælter blandes smøret mens det smelter, med et 1kg puddersukker, til det lugter brunt og brændt...


...og i smør og sukker kommer han en halv snes æggeblommer, som han rører op i gryden med 1kg hvedemel...


...når det værste er af vejen krydders Pebberkagedejen med 1tsk ægte pebber og et lille drys kanel."


Så er det bare at rulle ud og stikke kager ud.


Så ligges de på bagepladen og så er det ellers med, at selv gætte hvor længe de skal have i ovnen.
Det skal da lige siges at jeg ikke lavede fuld potion, men i stedet brugte 200g smør, 200g sukker, 2 æg, 200g mel, lidt pebber og kanel. og så kan det siges, at der lige skal ekstra mel i, for at dejen overhovedet bliver fast, så den kan rulles ud.

Og i rigtig stil med sangen, så fik jeg faktisk også lavet en fejl!


Som faktisk ses her på billedet. For sangen lyder "og hvis gryden ikke vælter blandes smøret mens det smelter, med et 1kg puddersukker, til det lugter brunt og brændt" hvor jeg begik fejlen at komme alm. sukker i! Ups..

Jeg fandt først ud af det, da jeg begyndte at bage dem, for jeg undre mig over kagerne ikke blev brune ligesom sidste år. Men det gjorde heldigvis kun, at jeg kagerne ikke får den rigtige gyldne farve, men forbliver helt lyse, så det er svært at vurdere hvornår kagerne er færdig.
Men det lykkedes og kagerne er rigtig gode.

Julebag

Så er vi jo kommet ind i december og så er det jo tid til julebag. Så fordi jeg gerne vil servere lidt danske julekager og slik for vores udlejere når de kommer til middag, så har jeg i løbet af ugen fået bagt lidt julebag. Og på rigtig husmor maner har jeg dokumenteret det :)

Jeg startede mandag aften med at lave pebernødder.

Så jeg fik lavet dejen, med indkøbt hjortetak salt i kirkens import bod og rullet ud.

Så fik jeg dem smidt i ovnen.


Samtidig med de bagte begyndte jeg så at rulle havregrynskugler.

Så det blev til en god potion af begge dele, så der skulle nok være nok til både servere for gæster og til at smose selv :)


Ja og imens jeg bagte, så tilbragte Lars aftenen på sofaen. Dog afbrudt af et par gange han skulle hjælpe mig.


Onsdag aften gik jeg igen igang med bageprojekt.

Det blev til Pebberkager som ses i andet indlæg,

Jødekager

og Specier.

Desværre var jeg lige uopmærksom da jeg lavede specier. For lavede kun halv potion og kom alligevel til at putte hel potion flormelis i, så de blev ikke rigtige.

Der gik også noget galt med jødekagerne, for de blev lidt underlige under bagningen, så der er jeg hvis kommet til at lave en lille fejl, som jeg ikke er klar over.

Men Pebberkagerne fra Pebberkage Bage sangen, de blev gode på trods af jeg bagte med alm sukker i stedet for pudderskukker.


Og det gode ved Pebberkagerne er at de jo kan pyntes, så ses det ikke så nemt at de er helt hvide og man får nogle rigtige fine kager.
Så jeg fik pyntet en masse kager og de blev bare rigtig fine, så det var super :) Så nu er der julekager til både os og udlejerene :D

mandag den 6. december 2010

Telefonnummer

Nu har vi fået dansk telefonnummer her i Canada.

Eeeh...what? Vi har fået(læs: købt) et nummer gennem Skype, så nu kan man ringe fra sin danske mobil eller fra sit oldschool fastnet, til lokal dansk takst og opkaldet kommer til os i Canada(gennem Skype)

Nummeret er 36 96 49 94 og så kan der ellers bare snakkes.


Telefonen herover er ikke den telefon vi har. Alt forgår over internettet og vi bruger derfor ikke en fysisk telefon og specielt ikke en Peter Plys telefon

Let it snow...

Så kom der lidt sne til os her i Toronto. Der startede med at sne søndag omkring klokken 12 og der har siden kommet sne i mindre og større mændgder. Vi har nok fået en 5-8 centimeter sne herfra på Morgan Ave. Men cirka 2-3 timers kørelse har de fået 50 - 60 centimeter sne siden i søndags, så vi er ikke så hårdt ramt.


Morgan Ave nummer 81, set mod vest


Morgan Ave nummer 81, set mod øst


Vores udlejer skulle på arbejde, så han havde været igang med sneskovlen. Jeg(Lars) tænkte at jeg kunne give en hånd med, nu da jeg har noget tid i lejligheden.


Hopla...så er det ordnet. Skønt at skovle sne

søndag den 5. december 2010

Småkage

Var lige en tur i Walmart og handle lidt ind, da øjet ramte noget bekendt og jo...


...en dåse med danske småkager. Der var lige 1.36 kg for 9.99 dollars. Så prisen var ikke så slem endda, selv om de var blevet transporteret et godt stykke.


Så blev spændingen forløst. De traditionelle småkager kom frem og der blev sat en kop kaffe over, så man rigtig kunne komme i stemming.


"Royal Dansk" Næsten som at være hjemme hos bedstemor...


Smagen er mindre fed i disse småkager end de der kan købes i Danmark og farve er mindre gylden.


Men helhedsoplevelsen af dem er perfekt. En kop kaffe, 3-4 småkager og lidt julemusik på laptoppen, er julen sikret og man har sikret sig den bedste afstresningsformula efter en omgang julehandel.


Jep...Nr. Snede, det er dansk...