onsdag den 30. december 2015

Årets anden sidste dag

Mens Lars mæsker sig i stegt flæsk og banansplit på Trend Kro, slapper jeg af på sofaen med Bella, Edward og Jacob (Twilight saga) mens jeg nyder Oreo is og lader op til at fejre 2 års fødselsdag og nytår i morgen. 

søndag den 27. december 2015

Ny løbecykel

Et styk meget veltilpas dreng cyklede i går  sin første tur på sin nye løbecykel som han havde fået i julegave og da han er sej blev det hele vejen ud til bedstemor og bedstefar, hvor vi var til julefrokost i går. Han klarede hele turen (1,4 km) ret flot, i forhold til at det var hans første tur og begyndte at have ret god fart .

onsdag den 23. december 2015

Vi gør klar

Vi er i dag så småt begyndt på forberedelserne til juleaften, som igen i år holdes på Vestervang.
Harald er vild med at hjælpe i køkkenet og vi er her igang med at sikre en god dessert.

søndag den 20. december 2015

søndag den 6. december 2015

Julebag

Så er vi kommet i gang med julebag. Børnene rullede med stor glæde pebernødderne.
Derudover har Dagmar og Helle lavet cornflakes toppe, dej til specier (med et lille eksperiment) og havregrynskugler.

søndag den 18. oktober 2015

Græskarlygte

Så har Dagmar og jeg været igang med at lave græskarlygte.
Dagmar synes det var sjovt og lidt ulækkert at tage indmaden ud, men det kildede så sjovt.
Bagefter fik vi ristet kernerne, som Dagmar gerne vil have med i børnehaven.

lørdag den 3. oktober 2015

Udskrevet

I dag har vi været forbi børneafdelingen til det sidste bad inden udskrivning. Så nu står den på weekendhygge hjemme.

Der er sket meget udvikling med hans udslæt og han er blevet rigtig flot og skal nu smøres med noget homoncreme de næste 4 dage og fortsætte med antibiotika og så skulle han gerne bliver fin og glat igen :-)

Teorien om hvad han har fejlet, er at han muligvis har haft hånd, fod og mund syge, som har givet et virusudslæt (i meget voldsom grad) hvor der er gået stafylokokker oveni udslættet. Alle allergitest, blodprøver osv er ikke kommet nærmere nogen forklaring, så det er dette vi har at forholde os til, men det vigtige er også at han får det bedre :-)

torsdag den 1. oktober 2015

Hjemme for natten

Harald havde det i går bedre, men var meget pyller og ked af det og efter hans middagslur tror jeg han havde følelsen af hele verden var imod ham.
Kort efter hans lur skulle han have målt sin temperatur, hvor der denne gang blev brugt det til numsen, hvilket han overhovedet ikke var glad for!
Derefter fik han panodil og antibiotika hvilket han godt kan lide, da det har god smag.
Så nåede vi lige at spise en appelsin inden det stod på bad, men Harald ville gerne have spist noget mere og var slet ikke tilfreds med badet, så det var lige 15 minutters gråd.

Så kom vi på stuen, fik en appelsin og et stykke kage. Derefter skulle han have taget blodprøver i armen, da der skulle tages infektionstal og allergitest. Harald brokkede sig, men tog det rigtig flot og bevægede ikke armen. Derefter skulle han smøres ind i homoncreme, som han ikke lige synes var det fedeste. 

Men så var det heldigvis også slut med at skulle tvinges til ting man ikke lige har lyst til og efter aftensmaden kom Lars og Dagmar hvilket var til stor glæde for Harald. 

Lægen mente at han almene tilstand var så god, at vi gerne måtte tage hjem på orlov for natten. Så vi har været hjemme og få en god nats søvn i egne senge.

Her til formiddag er vi mødt på børneafdelingen og Harald er i rigtig godt humør og leger. Så nu venter vi på lægen, så vi kan få info om det videre forløb, som måske bliver en overflytning til dagafsnit.

onsdag den 30. september 2015

Fri for smitte

Selvom der går en del tid med at se tegnefilm, så er det rart at Harald er vurderet udenfor smittefare. Det betyder at vi ikke længere er på en isoleret stue, men må bevæge os rundt på afdelingen og kan gå i dagligstuen og lege.

Harald havde ikke så høj temperatur her til morgen og virkede mere kvik, men er fortsat pyller ret ofte. Men udslættet ser meget bedre ud i dag, hvilket jeg tror skyldes det røde bad i går, så han har endnu et i vente.
Hans infektionstal er steget lidt fra i søndags til i går, så der skal en ny blodprøve til for at måle infektionstal og en allergi test.

tirsdag den 29. september 2015

Børneafdelingen på Syghus Nord

Så stifter vi bekendtskab med syghus væsnet i børnehøjde. Harald fik for 14 dage siden konstateret hånd, fod og mund syge da han havde fået små blæner på højre hånd og fod, samt lidt om munden. I løbet af den næste uge spredte røde knopper sig til arme, ben og krop, så han var dækket med det. Herefter fik begyndte knopper at blive størrer og der blev røde plamager som der irriterende ham. Vi synes det virkede slemt, men havde af lægen (efter 2. besøg) fået at vide at det var hans immunforsvar som ikke rigtig kæmpede imod virusen og derfor spredte sig over det hele, så regnede med det var normalt og håbede på at hans immunforsvar snart ville sætte igang.
I løbet af weekenden forandrede udslættet sig og søndag morgen havde han feber, samt hans højre ben hævet markant op. Så vi ringede til lægevagten, som henviste os til skadestuen i Farsø, hvor vi kunne komme kl. 9.30. Så i stedet for at køre til min fars fødselsdag, måtte vi en tur til Farsø.
Lægen derinde var ikke sikker på hvad det var, så vi blev sendt videre til børneafdelingen i Aalborg.
Lægerne her mistænkte en infektion, men derudover var der meget i tvivl om hvad han fejledr og han fik derfor taget blodprøver med et prik i fingeren.
Derefter blev vi indlag på en isoleret stue (med mistanke for det kunne smitte) og så skulle vi vente på svar på blodprøverne og på hvad der skulle ske uden vi måtte forlade stuen.
Omkring kl. 19.30 kom lægen med blodprøvesvar og for at kigge på Harald.
Blodprøver viste ikke tegn på infektion og bort set fra han var lidt imponeret over det karakteristiske hånd, fod og mund udslæt, så viste de ikke hvorfor han havde de voldsomme plamager. Men lægen ville da godt lige have lov til at tage lidt billeder, hvilket han fik lov til. Vi kom i en åben indlæggelse og derefter fik vi lov til at tage hjem for natten.
Mandag mødte Harald og jeg igen op på børneafdelingen kl. 10, hvor vi ventede på at blive tilset af lægen. Hun tilkaldte en allergilæge, da hun synes det mere lignede en allergisk reaktion eller eksem, men han havde heller ikke set lignede. Så vi fik i stedet en henvisning til en hudlæge tirsdag kl. 10.15 og fik lov at tage hjem.
Tirsdag morgen væskede hans udslæt og han havde fået feber, samt virkede mere utilpas. Vi tog til hudlægen, som ikke var overbevist om at der havde været tale om hånd, fod og mund syge, men et meget voldsomt virus udslæt. Han anbefalede at han skulle have nogle røde bade og smøres med homoncreme.
Derefter gik turen tilbage til børneafdelingen for at få lægens vurdering og siden han havde feber og var mere utilpas anbefalede hun at vi blev natten over og at han skulle have taget nye blodprøver.
Til moderens forskrækkelse var de denne gang ikke i fingeren, men skulle tages i armen, da der skulle bruges mange prøver. Uheldigvis ramte hun ikke rigtigt første gang, så vi måtte have gang en den anden arm, hvor det lykkedes at fylde alle 6 glas.
Derefter gik Harald lidt ro og en middagslur inden han skulle i bad. Personalet var blevet sat lidt på prøve, da det var længe siden at de havde lavet det på afdelingen, men Stine fandt med et smil tingene frem og gjorde klar.
Harald fik en lidt sjov farve efter badet, men det virker til at det har en positiv effekt :-)
Vi er heller ikke længere isoleret og må bevæge os rundt på afdelingen, hvilket var dejligt da Dagmar var på besøg.

Harald har været en rigtig sej fyr igennem det her, opfører sig eksemplarisk når læger og sygeplejersker skal kigge på ham og tog blodprøverne rigtig flot. Det er virkelig imponerende og han får meget ros.
Derudover er jeg meget imponeret over den positive og rolige modtagelse alt personalet giver. Er meget glad for at de tager så godt af os og prøver deres bedste for at gøre indlæggelsen og ventetid så rar som muligt.

Nu må vi bare vente og se tiden an og håbe at bad og creme virker.

mandag den 20. juli 2015

Sandkasse

Så er sandkassen til legehuset blevet færdig. Helle har gravet ud, bygget sider og lagt fliser, mens Lars har hjulpet med at hente sand og fliser, samt skære fliser til.
Så nu kan børnene rigtig nyde ferien med at lege i sandkassen :-)

torsdag den 16. juli 2015

Højbede og sandkasse

Dagen hvor vi vurderede at det var nemmere at lave højbede end at køre udgravet jord fra kommende sandkassen på genbrugespladsen :-)

søndag den 12. juli 2015

Sommerferie

Der er blevet brugt noget energi for både børn og voksne på kredssommerlejr, så weekenden bliver brugt på afslapning, så vi er klar til at holde ferie :-)

lørdag den 6. juni 2015

5 year's and still going

Slet ikke til at forstå at der er gået 5 år, men det er der gået siden vi havde en skøn dag med venner og familie. 
Sidenhen er det sket meget i forhold til uddannelse, rejser, arbejde, børn, huskøb og meget mere som udgør vores bagage som vi skal dele resten af livet. 

I går fejrede vi bryllupsdag, hvor Lars overraskede mig med at have fået børnene passet, så vi kunne komme en tur ud at spise. Efter en dejlig middag gik vi en hyggelig tur rundt i byen. Lidt spontant tog vi ved aftenstid ud til FDF Aars nye sheltere, hvor vi lidt sent på aftenen overraskede familien Ørsnes sovende og igang med at indvie den ene shelter.

Vi havde en skøn nat og vågnede op til solskin og fuglefløjt inden vi hentede børnene.

tirsdag den 28. april 2015

Byggeriet tager form vol 2

Efter arbejdsweekend, rejsegilde og mandag eftermiddag og arbejde spenderet, har legehuset nu 4 vægge. Nu skal der lige laves lidt småting i løbet af ugen inden vi næste weekend kan lægge mange kræfter i projektet med en forlænget weekend.

lørdag den 25. april 2015

Byggeriet tager form

Lørdagen er blevet spenderet på legehusbyggeri. Dagmar har været en tur i Zoo med bedstemor, Tove og Adrian, mens Harald har været en tur hos mormor. Så Lars, min far og jeg har været igang. Vejret var dog ikke helt med os, men legehuset tager form med dør og vinduer, samt forestillinger om hvor godt det bliver 😃

søndag den 19. april 2015

Det første spadestik

Så er projekt legehus at igang, hvor Lars og jeg fik at snorre, samt boret til stolpesko. Børnene vil jo også gerne hjælpe til, så de er igang med at grave ud til sandkassen.
Det bliver fedt med vores lille multihus når det bliver færdigt med både køkken, gyngstativ, rutsjebane og sandkassen, samt Lars "must have" med strøm :-)

onsdag den 18. marts 2015

I bagklogskabens skær

Det bare en af de dage hvor man fortryder at man ikke fik handlet i går med en bil til rådighed! Men god motion fra Rema og hjem :-S

søndag den 15. marts 2015

Bilvask

Dagmar hjalp med bikvasken i dag til stor fornøjelse for Dagmar, selvom faderen ikke var helt begejstret for at det inkluderede vand på loftet og diverse sprøjt i ansigt og på tøj.

lørdag den 14. marts 2015

Husets lille hjælper

Harald vil også gerne hjælpe til herhjemme selvom det ikke altid fra forældrenes synspunkt er det mest hensigtsmæssige.
Men her får han lige hjulpet med opvasken.

Der hygges ved mormor