torsdag den 29. september 2016

I al slags vejr

Der er dage hvor man ville ønske at vi havde til biler herhjemme. Ungerne var i hvert fald ikke imponeret over at skulle ud i sådan et "møgvejr" (som Dagmar kaldte det) og det blæste også så det var lidt svært at styre paraplyen.
Men vi kom frem, dog alle med våde bukser. Moderen fordi vinden hele tiden blæste ponchoen op og børnene fordi de måtte i det gamle regntøj, da deres almindelige var i børnehaven og vuggestuen.
Vi håber på bedre vejr i morgen :-)

tirsdag den 27. september 2016

Valdemar kommer rundt

Her hvor Valdemar snart er 6 måneder er han begyndt at komme en del rundt på gulvet. Han har fået godt styr på at dreje rundt, vende sig ryg-mave, mave-ryg, skubbe sig bagud og en sjælden gang fredmad, men det har han ikke knækket koden helt til endnu.

søndag den 25. september 2016

Farmors røremaskine


Farmors røremaskine arvede vi for en 7-8 år siden, da hun dengang ikke synes hun brugte den mere og vi har siden da brugt den flittigt. Vi har nogen gange snakket om at trædelene deri godt kunne trænge til en udskiftning, men de fungerede jo stadig fint. Men i dag "døde" dejkrogen til røremaskinen midt i pizzadejen. Så nu må vi jo se om vi kan købe nogle løsdele til vores Ballerup eller om vi må investere i en ny maskine.

tirsdag den 13. september 2016

5 måneders lægetjek

Valdemar har i dag være et 5 måneders undersøgelse og vaccination. Savlefrans her er nu 68 cm og vejer 8,86 kg med to tænder på vej (deraf grunden til ham savler).
Kiggede lige i Dagmar og Haralds bøger og de var ved 5 måneder også 68 cm, men vejede ca. 7,9 kg. Så Valdemar er en god basse og lægen mente også at det var nogle gode buttede lår der kunne tage imod stikket.
Han charmerende og smilede hele undersøgelsen igennem og han blev hurtigt i godt humør efter stikket, hvor han selv tog sutten ud for at kunne snakke og smile og i til lægen.

lørdag den 10. september 2016

Fars egen fanklub

Lars cyklede i dag Tour de Aars, så ungerne og jeg tog med for at heppe. Her får de lige en lille snack mens vi venter på han klarede første runde og mens vi ventede på ham kom i mål var Dagmar lige ovre og blive malet i hovedet.
Vi hyggede rigtig og Lars kom i mål med en super god og glæder sig allerede til næste år.

Pizzakræmmerhus

Lars eksperimenterende i går med aftensmaden ud fra noget ham havde set på nettet, hvilket blev til disse kræmmerhuspizza/pizzais.
Børnene synes det var en succes, men det skal nok lige udvikles lidt på det til næste gang.

fredag den 9. september 2016

Skemad

Valdemar begyndte i mandags på skemad og er så småt ved at få styr på tungen, så maden ender i maven i stedet for på hagesmækken.
I dag indtog han sin aftensmaden i en 30 årig skråstol. Vores egen er udlånt, så heldigvis har mor gemt lidt babyudstyr heriblandt den skråstol som jeg selv af i som barn :-)

onsdag den 7. september 2016

Sove!?!

Hvad mener du med at jeg skal sove? Det er nok alligevel ved at være tid til, at vuggen skal stilles væk!
Han er ved at være en stor dreng nu, og som i mandags begyndte på skemad.

fredag den 2. september 2016

Vores egen Pippi

Dagmar ville den anden dag gerne have håret sat ligesom Pippi Langstrømpe, så det ønske opfyldte moderen med blomstertråd og elastikker, hvilket resulterede i et styks glad pige.