lørdag den 28. maj 2011

Dagmars første kulturelle event

Så har Dagmar været til sin første kulturelle event. Vi var en tur omkring biblioteket som er blevet frisket op og nu udvidet til også være åben bibliotek. Så nu kan man gå ned og låne bøger uden der er personale. Vi var lidt nysgerrige og tog ned og kiggede, fik pølser m. brød og sodavand og så fik vi da lige lånt et par bøger og film også.


Især lånet af Sportsbogen bliver spændene at kigge i da den er fra en bekendts forlag.


Herefter fik Dagmar noget mad og var klar til eftermiddagens lur.

onsdag den 25. maj 2011

Sundhedsplejesken på 2. besøg

Vi havde i går besøg af sundhedsplejesken og hun synes at Dagmar var blevet stor, hvilket vægten også gav hende ret i. Dagmar vejer nu 4500 gram, hvilket vil sige at hun siden d. 11. maj har taget 650 gram på, som en hurtig hovedregning lige kan fortælle en er 50 gram om dagen. Godt vi andre ikke tager på i samme hastighed, så ville det da ende galt! Men så kan det jo konkluderes at hvis man gerne vil tabe sig, så er mælk og søvn hele dagen ikke vejen frem ;)

Men det tyder jo på at amningen den fungere gaske fint og nu må Dagmar gerne begynde at bruge sut. Så det afprøvede vi også i går, hvilket hun egentlig håndterer ganske godt eftersom hun godt selv kan holde på sutten i et stykke tid.

Det er jo fantastisk som forældre at vide at hun trives og at der jo også kom lidt forklaring på de mange bleer, hvilket jo skyldes at der er kommet en del gennem systemet :)

mandag den 23. maj 2011

17 dage som forældre

Ja selvom de fleste af Lars seneste indlæg på bloggen ikke tyder på det, så er vi jo blevet forældre og har nu været hjemme i ca. 14 dage sammen med Dagmar. Lars har fået noget af sin barselsorlov til at gå med at lave lidt indlæg omkring forskelligt udstyr hvilket er helt okay, da Dagmar jo bruger en del tid på at sove og spise og da jeg tager mig af hendes spisning og han ikke hele tiden kan stå og se på at hun sover, så er der blevet noget tid til at kunne lege lidt med udstyr hvilket jo er ganske fint.


Som nævnt bruger hun en del tid på at sove, hvilket er ganske godt at gøre på enten mor eller fars mave, men det kan da også godt blive til at ligge i vuggen. Hun er generelt nem, selvom hun da har sine grædeture engang imellem, men så kan man jo lige kigge i bleen, hvilket oftest er med resultater, hvilket er kommet en del bag på mig! Jeg har jo passet børn og arbejdet i vuggestue, men har måttet erkende at nyfødte fylder en del flere bleer end børn over 1 år, hvilket betyder at der nemt kan blive skiftet en 10 bleer om dagen, hvor indholdet har en gul farve. Men så er det jo skønt at være to herhjemme :D


Ja der hersker da hvis ikke meget tvivl om at Dagmar hun slægter sin far på :) Billedet af Lars er fra vores hjemtur fra Canada, så man kan da hvis sige at "Dagmar, hun er fars pige"

Det er også blevet til et par bade herhjemme, hvilket Dagmar nyder i fulde drag, hvor hun hvis har arvet sin mors forkærlighed for vand. Her ses billede fra hendes første bad hjemme.

Hun har også været rigtig sød når vi har haft hende med i byen. Allerede da hun var en uge gammel, var hun med i kirke til vores nevø Niels barnedåb, hvilket hun klarede rigtig fint hele dagen. (Desværre havde vi glemt vores kamera, så har ingen billede at vise af nevøen fra dåben)


Derudover har vi også været til fødselsdage og til Pouls fødselsdag kunne en stolt oldemor (Lars bedstemor) få lov til at holde Dagmar.
Mine fire bedsteforældre har endnu kun set hende til Niels barnedåben, men de glæder sig også til at kunne holde den bette guldklump.

Alt i alt er de første 17 dage gået godt og hun spiser fint, dog har vi erfaret at moderen lige skal være opmærksom på hvad hun spiser og har på det hårde måde måttet erfare, at det nok ikke bliver til risengrød imens der ammes. Men det er jo svært at være helt sikker på, så der jo ikke andet for end at prøve sig frem.

Vi nyder titlen som nybagte forældre med dens bekymringer og glæder og nyder at se på vores lille guldklump og se hvad hun næst finder på :D

torsdag den 19. maj 2011

Stille morgen

Efter morgenmaden er det lige tid til at tage en lille lur inden vi skal sove formiddagslur


onsdag den 18. maj 2011

Tillæg til Garmin Foot pod indlæg

Hvis man nu er ejer af et par løbesko af mærket NIKE, der der stemplet NIKE+, så behøver du ikke at bruge holderen til foot poden, da NIKE+ skoene har et hul til dette! NIKE har et samarbejde med Appel, så man kan bruge NIKEs foot pod til at proppe i skoen.


Her ses en Ipod med en Nike pod og den tilhørende sender/modtager monteret på Ipoden

Nu er det så heldigt at den fabrik der fremstiller Garmins foot pods og fremstiller NIKEs foot pod og de må vist havde snakket sammen om størrelsen på poden

Montering


Her er de to ting vi skal bruge - en sko og en Garmin foot pod


Man finder hulrummet hvori poden skal monteres under sålen


Sålen tages ud af skoen


Dér ses hulrummet med en skumadapter monteret


Skumadapteren tages ud af hulrummet


Størrelsen er den samme


Højden passer også godt sammen


Nu tror man sikkert at oversiden skal vende opad på Garmins foot pod, men det skal den ikke


Foot poden vendes "på hovedet" og lægges i hulrummet


Og sådan! Så smides sålen tilbage på plads og man er klar til at løbe eller gå en tur.

Endnu et bogtips til fædre

Så kom mine bøger hjem fra SAXO, som jeg bestilte i sidste uge.


Der er bøgerne der forsætter serien fra bogen The Expectant Father af Armin A. Brott. Jeg har skrevet om den bog her


Bøgerne hedder henholdsvis "The New Father - A Dad's Guide to the First year" og "Farthering You Toddler - A Dad's Guide to the Second and Third Years"


Så nu vil jeg gå i gang med at læse dem og komme med et referat om dem...om cirka om et års tid for den første og så går der nok en to - tre år før det sidste kommer.

Men hvis du ikke kan vente med det kan de købes(boxset) her for cirka kr. 200,-

tirsdag den 17. maj 2011

Første tur med Garmin foot pod og to stk Garmin FR310XT

Som i sidste indlæg, fik jeg fundet min foot pod frem fra kassen, hvori den har lagt i lang tid. Jeg tænkte på om det ikke var på tide at prøve den af igen.

Så der skulle lige findes noget udstyr frem.


Så jeg fandt også konens FR310'er frem, for at bruge den som kontrolmåler til når jeg skulle se om foot poden var indstillet, eller om den skulle kalibreres.


Jeg ville også lige prøve at løbe med begge pulsmålere.


Pulsmålerne er 2. generation af Garmins pulsmåler, som bruger ANT+ teknologien og senderen kan også bruges til sportsBH'er, som Polar har været med til at udvikle.


Her ses polars sensor monteret på BH'en. Det er samme låse/kliksystem som Garmin bruger, så man kan sagtens bruge sit Garmin ur


Sensorerne er indsyet i BH'en og på den måde er man fri for at skulle rode med plusremmen, men i stedet bare klikke fast og afsted. Der finde også et system til mænd, hvor det er indsyet i løbe t-shirts.


der findes også BH'er, hvor man kan bruge hele remmen og de er også noget billigere end overstående BH'er.


Som det ses der er en del elastikker, der er sprunget i min pulsrem, men dette har ingen betydning for målingerne. Jeg synes at det er lige tidligt af det er begyndt at se så slidt ud efter kun et års brug. Men det bliver brugt til sidste elastik.

Dagens test

Ruten, hvorpå testen skulle lave er en 4.5k strækning, som også er kaldt "Rundten" der har en mellem stigning og forgår på asfalt.


Billedet er fra Sportstrack 3.0

1. omgang


Den første omgang blev taget med GPSen tændt på begge urer, for at se om de kunne blive enig om hvor lang ruten er


Og som på mange diskussioner på bl.a. DoURun.dk om CPH mararthon var for land eller for kort, så kan min og konens 310'er heller ikke blive enig om længden på ruten(Jeg har dog løbet den et par gange før og har lavet et gennemsnit af længden på 4,5K)
jeg vil dog sige at forskellen er minimal, til at gå igang med at analysere problemet.


Her kan ses en analyse af den første tur, hvor begge GPS'er er tændt. De tykke streger er gennemsnittet af hastigheden.
Det kan lige siges at min er blå og konens er rød.


De er ikke helt enig om stigninger og fald på ruten, men det skal dog understreges at man ikke skal sætte alt for store krav til denne funktion.
2. omgang

Nu slog jeg GPS'en fra mit ur og målte turen med min foot pod, men stadig med konens 310'er på den anden arm.

Tilbage igen efter turen ser det sådan ud:


(min er til venstre og konens til højre)

Der ses nu tydeligt at foot poden trænger til en kalibrering, da den måler omkring 140 meter for kort.


Her ses hurtighedsmålingen af henholdsvis GPS og foot pod og der er en gennemsnitlig forskel på ca. 15 sek.
Den blå linie er foot poden og der ses en mere glidende kurve i forhold til GPS, der har større svingninger.

Men konklusionen er nok at jeg skal ud en tur og kalibrer foot poden en af de nærmere dage og derefter tage nogen runder med den.

Dette var bare et lille indblik i Foot poden og hvis du vil vide endnu mere og se et rigtig mere dybdegående review af foot poden så kan du læse DC Rainmakers review her

mandag den 16. maj 2011

Garmin foot pod

Så fik jeg fundet min Garmin foot pod frem fra kassen, som den har lagt i siden vi kom hjem fra Canada. Jeg købte den i New York for cirka kr. 200,- og prisen alene i Danmark ligger cirka på kr. 500,- kr. 600,-. Men foot poden er også med i mange af Garmins ure, når man køber dem.

Poden kommunikere med Garmins urer med ANT+ teknologien som kan læses mere om her

Poden kan bruges indendørs, hvis man løber på løbebånd eller indendørs løbebane, hvor der ikke er fri adgang for uret at se himmelen. Poden kan også bruges til urer som ikke har GPS indbygget, så som Garmin FR60 eller ens mobiltelefon, hvis den understøtter ANT+.

Poden:

Men tilbage til poden eller SDM4, som er dens produktnavn er 45 mm. lang og 25 mm. bred og vejer 20 gram


Her er poden, uden holder, sammenlignet med en dansk tyve kroners mønt. Som det kan ses er poden ikke særlig stor og vil derfor være nem at placere på skoen.


Og her med holderen.


Nu er en tyver ikke særlig høj og det er poden heller ikke. Det kan godt se ud til at den ser skrøbelig ud, men jeg har kun hørt om én der har mistet sin foot pod og af alle de bolgs og forumer jeg har læst, har det kun været i Danmark dette skete!

Batteri skift:

Når poden begynder at miste signal til FR uret, er det på tide at skifte batteriet! Her skal der ikke ikke bruges værktøjer til denne proces.


Som det kan ses på billedet, skal man dreje batteridækslet ganske lidt med uret. Dækslet sidder ikke stramt fast, men man kan mærke mostand, når man drejer det.


Så er dækletset "låst op" og med en negl kan man vippe dækletset af


Med en negl eller anden genstand, som ikke er af metal, kan man få fat i barrtiet og skifte det. Det sidder dog en kende godt fast. Man kan også se pakningsringen omkring dækletset. Det er den røde gummiring.


Så er batteriet pillet ud af dækletset og kan derefter skiftes. Hvis man er i tvivl om hvordan man skal placere batteri i igen, kan man læse instruktionen på inderside af dækletset.

Montering:


Det er ganske enkelt at sætte poden på skoen. Man skal ikke bruge værktøj eller hive snørebåndene ud for at sætte den fast. Man fører den ind under snørebåndene og det er det. Man skal dog lige være opmærksom på at sætte holderen såledeles at pilen peger fremad eller med løberetningen(I følge Garmins hjemmeside). Har snakket med folk der mener dette ikke har nogen betydning.


Derefter klikkes poden fast i holderen og man er klar til at løbe sig en tur. Det tilrådes stærkt at kalibrer poden første gang man bruger den. Men derefter er det ikke nødvendig at gører det mere end en eller to gange om året. dette er pga at ens løbestil ændrer sig hele tiden.


Man kan også montere foot poden på sine Five Fingers.


Her er montering enkel og lige til. Bare kilk den fast, tænd uret og så afsted.

søndag den 15. maj 2011

Intro til Charoit Cougar 2 review/anmeldelse

Chariot Cougar 2



Du kan finde mit indlæg om grundpakken her: Chartiot Cougar 2 Grundpakke

Ja, nu vil jeg kaste mig ud i denne genere at lave anmeldelser og review af et produkt.
Jeg har følt mig kraftigt inspireret af bl. a. DC rainmaker der er kendt i løbe/cykelekredse for hans dybe anmeldelser af løbe- og cykelure og andet udstyr til det aktive liv.

Jeg vil give et indblik i Chariot Cougar 2 løbe-/barnevogen, som vi har investeret i, da vi lige har fået vores første barn og vil se om det ikke skulle være muligt at bruge denne, i stedet for en "fuldblodsbarnevogn" i Danmark.
Det første review af vognen vil være af basis modelen og derefter vil der kommer flere i takt med det medkøbte udstyr bliver taget i brug.

Anmeldelserne vil være opbygget såledelse:

Hvad er der med: Hvad er der med i pakken og hvad skal der tilkøbes.
Størrelse: Her vil være en del mål og sammenligning med en 1/2 liters cola flaske.
Montage: Hvad skal være hvor?
Funktioner: Hvordan det skal bruges og evt. hvordan man ikke skal gøre!
Ibrugtagning: Hvordan der er at bruge.
For/Imod: Hvad er bare super og hvad der evt kunne gøres anderledeses.

Chariot Carriers inc. er et canadisk mærke der har base i byen Calgary i provinsen Alberta.


Lige over pilen

Chariot laver produkter ud fra devisen:

We believe our purpose is to produce the most innovative, the safest, and the highest quality child carrier products on the market. We are guided by principles such as family togetherness, outdoor activities, health and fitness, balanced lifestyles, environmental sustainability, corporate responsibility, and an ongoing commitment to transforming your family outings into unforgettable memories.
Firmaet er et familie og privat ejet som også yder en indsats for lokal område, de er placeret i.

Men der kan læses mere om Chariot Carriers her: http://www.chariotcarriers.com/english/html/index.php

På denne video vil du kunne få et hurtigt indblink i hvad Cougaren er for et produkt og hvis du vælger at abonnere på bloggen, så vil du gennem det næste stykke tid, få flere anmeldelser/test af Chariot Cougar 2, som jeg vil prøve af, gennem dagligdagens brug

lørdag den 14. maj 2011

Forberedelse, fødsel og de første dage

Så kom vores lille vidunder endelig til verden efter lang tids venten og vi vil lige give et lille indblik i tiden før, under og efter fødslen. Det er et lidt langt indlæg, men vi vil genre vise billeder og give indblik i dagene omkring fødslen.

Vores barn var åbenbart ikke helt klar til at komme ud til termin, så vi fik mandag d. 2. maj en tid til at komme på fødegangen og få undersøgt om moderkage funktionen stadig var velfungerende.


Så inden vi tog derned fik vi lige kigget lidt på indholdet i tasken og pakket den igen, for at have den klar, hvis der skulle ske noget.
Moderkagen fungerede helt fint og ernærede barnet med det nødvendige, så vi blev sendt hjem med en tid til at møde i Viborg når jeg var 42+0 (hvilket betyder at man er to uger over termin) hvilket var onsdag kl. 7.15, hvis det ikke gik i gang.


Så tasken kom med hjem og blev onsdag taget med til Viborg igen.
Der blev kørt hjertekurve og der blev efter de mærkede på mig, vurderet at jeg skulle sættes i gang med piller, som skal hjælpe igangsættelsen af fødslen.


Grundet jeg sent på dagen fik pillerne, blev vi onsdag indlagt på stuen og heldigvis fik Lars også en seng, så han kunne sove hos mig. Vi havde ellers allieret os med overnatningsmuligheder i Viborg til Lars, hvis han ikke kunne overnatte, men det blev ikke nødvendigt.


Vi blev i løbet af onsdagen og torsdagen transporteret en del fra 7. etage, hvor vi var indlagt til 5. etage hvor fødegangen var. Men barnet hyggede sig åbenbart godt inde i maven og min krop var ikke helt klar, så barnet gjorde ikke antræk til at ville ud før torsdag aften, hvor veerne begyndte.


Veerne kom ret hurtigt med 1 minuts mellemrum og af 1 minuts varighed, hvilket kan være normal for folk som bliver sat i gang via piller.
Omkring kl. 00.30 kom vi på fødegangen, hvor jeg blev vurderet til at være udvidet 4 cm og kom derefter på fødestuen.
Hjertelyden blev vurderet lidt lavt og da den udvendige måling kan være ustabil blev der sat en lille ledning på hovedet, så hjertelyden kunne følges.
Hjertelyden blev meget lave efter veerne og derfor blev der tage en lille blodprøve for at vurdere barnet fortsat havde det godt, hvilket gøres ved at tage et lille stykke hud af barnets hoved, hvorved PH-værdien kan vurderes.

I løbet af de følgende timer blev der taget PH-værdi og barnets velbefindende vurderet og da PH-værdien var faldende og jeg ikke udvidede mig, blev det vurderet at der skulle laves kejsersnit. Beslutningen satte en del ting i gang, hvilket gjorde der skete en del tumult omkring os, men personalet var gode til at søge for at informere os om forløbet og sørge for vi var indforstået med beslutningen om kejsersnit.


Efter hun kom ud skulle hun lige undersøges og efter hun blev vurderet som havende det godt, blev hun pakket ind i tæpper og dyner. Imens kunne Lars fortælle mig, at vi var blevet forældre til en dejlig lille pige.


Derefter blev hun givet til Lars og han kunne holde hende så jeg lige kunne se hende mens jeg blev syet sammen.


Så kom vi tilbage på fødestuen, hvor der var dækket op til os med servietter med flag på og der blev også serveret morgenmad på sengen. Se det er bare super og med al den information vi havde fået af personalet, så er Viborg helt klart et godt sted at føde.

Mad har den bette ikke lige brug for i det første stykke tid, da de som sagt har madpakke med ud til den første tid i verden. Men det er derimod meget vigtig at etablere en hud-til-hud kontakt til barnet, så barnet lærer forældrenes duft at kende og samtidig er forældrene også en god varmekilde.


Nu skal det glade budskab spredes og der kom gang i mobiltelefonen, således at familen kunne underrettes og der også kunne blive smidt et indlæg på bloggen. Og hvilken fin lille hue Dagmar har på hovedet(Jep, det bliver hendes navn fremover).
Huen fik vi af sygehuset til at beholde.


Karina Mulvad, vores jordmoder gennem fødselsen, var rigtig god til at fortælle os om de ting, de gjorte og hvad der ville ske derefter. Hun var med fra starten til om morgen klokken 8.00 hvor hun skiftede vagt.


Dagmar fandt ret hurtigt frem til tommeltotten, så det kunne godt tyde på at hun havdet trænet i løbet af de sidste par måneder. Så hun er allerede ret dygtig, for det er ikke alle børn som motorisk kan klare det i så tidlig en alder.


Om eftermiddagen blev faderen lidt træt, så det blev lige til en bette lur sammen med Dagmar.


Fredag aften fik vi lige lidt besøg, som genre ville se vidunderet og holde hende:)


Så først kom hun over til Mormor.


Derefter en tur over til Morfader.


Derefter fik Bedstemoren lov til at holde hende.


Og som den sidste denne aften, fik Bedstefaren lov til at holde hende og hun opførte sig ganske pænt hos dem alle.


Når alt andet svigter er tomlen det bedste :D


Så kom far på kursus i bleskift. Dette er første gang han prøver det og fik et flot 12 tal. Dagmar havde dog andre planer og ville heller bare ligge og fede den i en varm dyne.


Om lørdagen fik vi besøg af Helles søskende.


Hvor morbror Allan var hurtig til at tage hende først.


Hvorefter han da gav lov til at tante Mette kunne holde hende.


Derefter var hun en tur ovre hos Pia, som havde lovet os overnatningsmulighed i Viborg hvis vi havde behov for det. Men da det ikke var nødvendigt skulle hun jo lige forbi og hente sin nøgle.


Så var der også mulighed for at fætter Niels kunne få hilst på sin nye kusine. Han var dog lidt betænksom ved de lyde som han gav.


Før i tiden svøbte man babyer ind, så de havde fornemmelsen af at du stadig var i livmoren. Nu om dag bruger man det ikke så meget mere...vi svøbte Dagmar ind i dynen, når vi f.eks skulle over til jordmoderen og vi kaldte det en kebab-rulling


Så var hun også lige en tur i bad mens vi var på sygehuset, så her har faren et godt tag i hende, så hun kan komme en tur i vandet.


Søndag blev det tid til at vende næsen hjemad og så skulle hun jo lige i sin køredragt, som forældrene åbenbart har fået købt til at hun rigtig kan vokse i den :).


Så er vi blevet monteret i autostolen og klar til at vende næsen hjemad eller...Dagmars stol er jo bagudvendt, så hun havde stadig næsen mod Viborg mens vi kørte hjemad.


Så kom vi hjem og hun blev lagt i vuggen, som hun fandt sig godt tilrette i.

Nu har vi brugt dagene på at lære hende at kende og der skal nok komme flere indlæg om, hvordan det nye liv som forældre forløber.