torsdag den 22. juli 2010

Så oprandt turen endelig

Så kom tiden endelig, hvor bilen skulle pakkes og turen går til København. Så kl. 01.30 d. 21. juli stod vi op efter er par timers søvn, hvor vi i forvejen havde pakket bilen. Vi gik rundet og var ved at finde morgenmad frem og overvejede, hvad det mere skulle med, da Helle ser noget rundt og hvidt i gårdlysets skær i vinduet, hvor der følger to hoveder og flag med. Hvilket viser sig være Tine og Tina, som har taget turen til Nyrup for at vinke farvel til os.

Det var rigtig sødt af dem, at tage turen derud og vinke farvel, så vi fik lige lidt at spise inden vi sammen med mor kørte afsted mod København.


Vi kom til København, efter en bette tur omkring Solrød, for at finde en bager. Det var godt, at vi var kørt i så god tid, for der var lang kø til chek-in ved de skranker, som vi skulle til og desværre ikke benytte selskabet ikke de automater, hvor man selv kunne chekke ind. Men vi kom igennem og på trods af ventetiden er vi stadig glade og spændte:) Vi fik chekket ind, spist rundstykkker og en stor onsdags snegl, sagt farvel til mor, kom igennem sikkerhedschek, hvor den ringede, da Helle gik igennem, men kom igennem alligevel med efter det blev kontrolleret om hun gemte noget og så kunne vi gå direkte til boording og på flyet.


Efter lidt under 2 timers flyvning kom vi til Schweiz, hvor vi havde en tre timers vente tid, som blev brugt på at kigge på fly og læste.


Samt Lars kiggede på arkitekturen i lufthavnen.


Vi fik også lige lidt frokost. Hvor Helle har fået sin første burger på Burger King, hvilket ikke var nogen kulunarisk oplevelse. men for Lars propper hovedet fuld af fritter og "ketter"


Vi begyndte derefter at gå til gate, hvor vi lige skulle med et tog en 3-5 minutter for at komme ud til terminalen, hvor vi ved ankomst til gaten skulle igennem endnu et sikkerhedschek. Ved gaten blev vi sendt til informationen, hvilket vi undrede os over, men hvilket skyldes, at man ikke har pas oplysningerne sammen med boordningcard ligesom i andre lande og det skulle derfor skrives til inden vi kunne komme med flyet.


Vi kom på flyet og under flyvningen fik vi et varm frokost måltid, som ses på billedet, herefter kaffe osv, senere fik vi en lille pose med en slags chips og drikkevarer og sidst på turen fik vi en lun snack som var buttedej med lam. Så vi blev taget godt af på turen og underholdningen var der også sørget for, da vi havde vores egen skærm, hvor vi kunne se film, serier, flyruten, spille og meget mere.


På flyvturen, skulle vi også udfylde et bette ark(Declaration Card), du kommer til, som fortalte om vores baggrund for at besøge Canada.


Da vi kom til Canada, startede vi med at stå i en MEGET lang kø, for at komme hen til en skrank, hvor vi skulle vise vores pas og udfyldte formular.


Denne formular kom vi så til at vise omkring 6 gange herefter både ved imigrationen og senere. Men vi kom ind efter lidt problemer, som vi nu skal have styr på herefter.


Vi kom ned og fik ringet efter en shuffelbus, så vi kom til hotellet og ca to timer efter ankomst til Canada kom vi til hotellet, hvor vi fik værelset og gik derefter en tur ud og fandt noget aftensmad. Herefter stod den på afslapning på værelset og for Helles vedkommende en tur i badekaret inden vi gik tidligt i seng. Men på dette tidspunkt havde vi også været igang i ca. 26 timer med kun få timeres søvn i bil og fly.

Nu venter en ny dag(med tempraturer op til 31 grader), hvor vi glæder os til at komme til lejligheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar