Harald havde det i går bedre, men var meget pyller og ked af det og efter hans middagslur tror jeg han havde følelsen af hele verden var imod ham.
Kort efter hans lur skulle han have målt sin temperatur, hvor der denne gang blev brugt det til numsen, hvilket han overhovedet ikke var glad for!
Derefter fik han panodil og antibiotika hvilket han godt kan lide, da det har god smag.
Så nåede vi lige at spise en appelsin inden det stod på bad, men Harald ville gerne have spist noget mere og var slet ikke tilfreds med badet, så det var lige 15 minutters gråd.
Så kom vi på stuen, fik en appelsin og et stykke kage. Derefter skulle han have taget blodprøver i armen, da der skulle tages infektionstal og allergitest. Harald brokkede sig, men tog det rigtig flot og bevægede ikke armen. Derefter skulle han smøres ind i homoncreme, som han ikke lige synes var det fedeste.
Men så var det heldigvis også slut med at skulle tvinges til ting man ikke lige har lyst til og efter aftensmaden kom Lars og Dagmar hvilket var til stor glæde for Harald.
Lægen mente at han almene tilstand var så god, at vi gerne måtte tage hjem på orlov for natten. Så vi har været hjemme og få en god nats søvn i egne senge.
Her til formiddag er vi mødt på børneafdelingen og Harald er i rigtig godt humør og leger. Så nu venter vi på lægen, så vi kan få info om det videre forløb, som måske bliver en overflytning til dagafsnit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar