lørdag den 1. januar 2011

Nytårsaften

Så kom tiden til at gå ind i det nye år og når vi nu befandt os i en storby, blev vi enige om at vi ville se hvad der sker i downtown sådan en aften.
Så vi bestilte bord på en rasturante med en speciel nytårsmenu på fire retter til 45$ (ca. 250 kr.) Vi fik at vide at et var med formel påklædning, så det overvejede vi lidt, hvad det lige indebar, hvor vi blev enige om det nok var skjorte og slips til fyrene og så var det eller med at finde ud af for mit vedkommende hvad det indebar for mig.


Her var så hvad vi tog på og så håbede vi at det var formelt nok til restauranten.


Vi tog ind til byen og kiggede os lidt omkring inden vi tog ind på restauranten. Her er Phillips Square, som er foran rådhuset.


På pladsen ved rådshuet er der også opsat en skøjtebane, som var pyntet fint op med julebelysning. Men fordi temperaturene var omkring 9 grader, så var banen meget våd.


Vi havde bestilt bord til kl. 20 på Trios Bistro (hjemmesiden for stedet kan ses her) og det viste sig at vi passede fint ind med vores formelle påklædning. Vil nok sige, at der var nogen som var knap så formelle i påklædningen.


Det var rigtig god mad vi fik derinde. Det var en menu med fire forskellige valgmuligheder for hver ret og hvis man har lyst til at se menuen, kan den ses her og tryk derefter på "view menu" under New Year's Eve 2010 Menus - Celebrate with us..

Især Peter var ganske tilfreds med hans hovedret. Hvilket var en 350 grams rød kalve steak, som bare smeltede på tungen. Jeg fik en dejlig laks til hovedret og Lars fik et godt stykke gris.
Så vi var godt mætte da vi igen begik os ud i byen.


Vi startede med at gå på Phillips Square igen og nu var der virkelige fyldt op med mennesker! Der var stadig en 45 minutter til vi gik ind i det nye år, så vi valgte at gå lidt rundt og kigge på hvad der skete i gaderne.


Vi gik hen til Dundas Square, hvor vi også troede der ville være nogle aktiviteter, men der var ikke andet end en skærm med hvad der skete på Phillips Square, men der var alligevel en del mennesker her.
Vi blev enige om, at vi lige så godt kunne blive her og fejre indgangen i det nye år. For med alle de mennesker samlet i downtown tænkte vi, at det ville være en god ide, at hurtigt komme med subwayen, da den sikkert hurtigt ville være ret overfyldt.

Ja og mens man står her og kigger på skærmen og op mod himlen, så tænker man hurtigt som dansker: "Der mangler noget!" Der er nemlig ikke noget fyrværkeri at spotte på himlen sådan en nytårsaften. Det bruger canadierne åbenbart ikke så meget af.
Der var godt nok lidt scene fyrværkeri, men folk fyrer ikke selv noget af, det gør de mere på deres national dag d. 1. juli. Men vi tænkte, at det kommer nu nok når vi går ind i det nye år.


Så her er vi klar til at nye år, der er kun få minutter tilbage af 2010. Et år der for vores vedkommende har bragt mange ting med sig og vi er overbeviste om at det nye år nok også kommer til at bringe os mange nye oplevelser.

Så blev der i fællesskab talt (eller det vil sige, der var en der begyndte at tælle ned lidt før alle andre, så han gik hvis inde i det nye år en 30 sekunder før os andre :))
Nu var vi klar til at se noget krut, som de på hjemmesiden havde reklameret for. Men det var godt nok lidt af en skuffelse. For det var meget lidt og nok ikke meget mere end hvad en gennemsnits dansker fyrer af nytårsaften der blev fyret af på scenen, hvilket måske giver en ide om, at det ikke var meget krut de fyrede af fra scenen. Men canadierne blev meget imponerede når der blev fyret lidt krut af.

Vi havde en super hyggelig og anderledes aften i selskab med en masse andre canadiere i midtbyen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar