tirsdag den 9. november 2010

Det er så koldt derude..

Frosten er så småt begyndt at komme frem her i Toronto og efter jeg et par morgner havde taget cykelturen i frostvejret, kom jeg frem til, at jeg nok kommer til at behøve en vinterjakke.

Fredag var jeg på arbejde på en afdeling inde i byen, så Lars og jeg mødtes derinde, så vi kunne få shoppet lidt.

Tiden går let, når man befinder sig i en friluftsbutik, så klokken var hen mod kl. 20, da vi gik ud af butikken. Men jeg havde også fundet både vinterjakke og bukser.


Jakken er en North Face og kostede 399$ (2114 kr.) og bukserne Firefly til 89$ (524 kr.) og da jeg havde købt for så meget fik jeg et gavekort på 100$ (530 kr.) med oveni til at bruge en anden gang.
Lars fik også kigget på en del, men kom kun hjem med en kasket.

Det havde været vores plan, at tage til film aften i kirken og se den danske film "Se min kjole", men da tiden var løbet fra os og den startede kl. 20, så droppede vi det.


Vi gik ud og fik os noget at spise og fik et bord på Hard Rock Cafe og fik os et godt måltid mad inden turen gik hjemad.


Da vi gik mod Subwayen så vi denne samling mennesker som midt på torvet stod i indhegningen og dansede.. Hvad de havde gang i ved vi ikke.. Men de havde Metro trøjer på.


Om lørdagen kom vi ned til filmeftermiddag i kirken, hvor den stod på god gammel klassiker. "Den kære familie".
Det var skønt lige se lidt god dansk film med tilhørende snacks :D

Vejret er så skiftet igen, så det er ikke rigtig brug for vinter jakken endnu og da jeg havde den på, for at cykle til filmen, var det ALT for varmt og eftersom de lover omkring 10 grader resten af ugen, så det nok ikke med det samme jeg får brug for den. Men nu har jeg den :)

1 kommentar: